Forbrugernes bæredygtige valg skal skabe flere grønne virksomhedsprofiler
Hvad er dit valg som forbruger ?
19. august 2021

Bæredygtighedsviljen!!

I denne tid tales der så meget om bæredygtigt byggeri, bæredygtige hoteller, bæredygtige restauranter etc. Hvor langt rækker bæredygtighedsviljen, når der nu er brandet med grønne profiler og grønne koncepter? Er der en grænse for, hvor langt bæredygtighedsviljen skal gå? Bliver det et spørgsmål om, at brande sig på en modedille, fordi andre gør det?

  • Hvordan har du f.eks. afholdt din ferie i år?
  • Tænkte du på hvilket hotel, restaurant etc. du skulle vælge, ud fra deres grønne profil?
  • Ville du gerne have haft et valg, hvis du kunne få det?

En tiltrængt ferie!

Min kæreste og jeg fandt os selv i en helt almindelig forbruger situation, da vi selv tog på en tiltrængt ferie. Vi kan begge godt lide at se verden, få nye indtryk, lære om andre kulturer og på den måde lære om os selv. Sådan en tur, fik os også til at se udfordringer, fordi vores indtryk af normalen, er så indprintet i vores vaner, at vi ikke altid ser de små ting, som kan have kæmpe effekt på vores omgivelser. Nå men nu skulle vi endelig have muligheden for at komme afsted trods Covid situationen.

Tænk hvis vi fik valget!

Vi er landet i en super lækker lejlighed og vi taler om, hvor meget der kunne være anderledes, hvis sådan et sted ville lave små ændringer i deres koncept. Hvor fedt det ville være, at kunne vælge bæredygtige produkter, som et tillæg til standarden.

  • At kunne vælge økologisk, naturlige, håndlavede sæber ”direkte” fra naturen til hænder, krop og hår, i stedet for plast indpakkede sæber og små plastikflasker med flydende sæber i, som aldrig har set en naturlig ingrediens.
  • At stå i køkkenet med naturbørster, hamp karklude, plante skuresvampe og bloksæbe til opvasken, i stedet for farvede skuresvampe, plastikbørster med nylon hår og mikrofiberklude. Selvfølgelig med muligheden for at tage det hele med hjem, efter en dejlig tur. Ja det er da anderledes, men at kunne mindes en dejlig tur, fordi karkluden og børsten fra feriestedet, bliver genbrugt igen og igen.
  • At se ens ”affald” ikke bare være affald, som blot smides i engangsplastposen og ud sammen med andet pap, papir, mad og metal, men som sorteres, fordi det er dyrebare resurser, som kan genbruges.

Hvad kan forbrugeren og virksomhederne bruge hinandnen til?

Tænk hvad sådan et overnatningssted kunne bruge simple ændringer til?! Føre ændringerne over i en kraftfuld profilering om, at være mere bæredygtig og have et tilvalg og på den måde differentiere sig fra mange andre overnatningssteder!?

Det samme gælder jo selvfølgelig restauranten, hvor der ville kunne vælges en bæredygtig pakke med eks. med bambussugerør, natur servietter osv.

Giv os forbrugere et valg og lad vores grønne bæredygtige valg blive voresvalg, det hjælper vores indstilling, vores leverandører og ikke mindst vores natur…nå ja og virksomhendens forretning😊

Jeg gad i hvert fald godt at kunne vælge😊

 

Venlig hilsen

Tomas Jepsen
ourchoice

Flere nyheder