10 tips til en mere bæredygtig jul
november 22, 2023

10 tips til en mere bæredygtig jul

Julen er en dejlig tid fyldt med varme, glæde, fællesskab og traditioner. Desværre er der bare en del af vores traditioner, som ikke er specielt bæredygtige og de har desværre en ret stor miljømæssig påvirkning. 

Men der findes heldigvis masser af måder, hvorpå vi kan fejre en mere bæredygtig jul og samtidig sprede glæde og nyde tiden uden at belaste vores planet unødvendigt.

Her får du 10 tips til at skabe en mere bæredygtig og miljøvenlig juletid.

Fabric,Wrapped,Gifts,And,Wooden,Christmas,Decorations

1. Genbrug gaveindpakning

Gør dine gaver ekstra specielle ved at pakke dem ind i genanvendelige materialer som stofrester, aviser eller genbrugspapir. Du kan finde utrolig meget fint stof og bånd i genbrugsbutikkerne. 

Hvis dem du giver gaven ikke har lyst til at beholde stoffet, kan du jo med fordel spørge om du kan få det med hjem igen, så du har til næste gang. 

Hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af det, så findes der en japansk metode (søg på Furoshiki), hvor man kan lære at binde stoffet på en helt speciel og dekorativ måde.

2. Brug naturen til pynt

Hop en tur over på Pinterest og søg på ‘naturlig jul’ eller find en masse fin inspiration til din naturlige julepynt.

Tag herefter familien med på tur i naturen. Vi tør næsten garantere, at I får en meget hyggeligere tur, end hvis I skulle have været på jagt efter plastik pynt i et overcrowed storcenter

 

 

3. Giv bæredygtige julegaver

Åh, det evige gaveræs. Har vi ikke alle prøvet at købe en gave, bare for at købe noget? Det er virkelig spild af jordens ressourcer at købe noget, som måske aldrig bliver brugt alligevel. 

Er du i tvivl om hvad du skal købe til personen, så overvej om en oplevelse, evt. sammen med dig, kunne være en mulighed. 

Derudover kan du også sørge for at købe dine gaver brugt. De fleste børn er fuldstændig ligeglade (og ofte også uvidende) om gaven er købt brugt eller fra ny. 

Sidste mulighed er selvfølgelig at vælge bæredygtige, naturlige og genanvendelige gaver. Vi har sammensat forskellige gavesæt til hende, ham og dem. 

 

IMG_5289
Woman,Hands,Decorating,Handmade,Craft,Christmas,Tree,Made,From,Sticks

4. Lav dine egne julegaver

Har du børn, så er hjemmelavet gaver til bedsteforældre, onkler, tanter osv. altså en virkelig skøn og hyggelig tradition. Der findes så mange fine muligheder. Igen er pinterest en virkelig genial app til inspiration. 

Men du behøver nu heller ikke at være barn for at lave hjemmelavet gaver. Kan du strikke, hækle, sy eller lignende er der så mange fine muligheder. 

Du kan også lave din egen keramik i din mikroovn. Tjek fx www.micro-studio.dk ud.

5. Velgørenhedsgaver

En anden skøn og bæredygtig idé til julegaver er velgørenhedsgaver. Mange velgørenhedsorganisationer tilbyder netop denne mulighed.  Skab glæde ved at hjælpe andre, og gør det til en ny tradition for jeres familie.

6. Køb lokalt

Har du ikke lyst til at lave dine gaver selv eller give velgørenhedsgaver, og vil du gerne købe fra ny, så vælg lokale producenter og prioritere god kvalitet frem for kvantitet. 

Ved at købe lokalt sparer du miljøet for en masse unødvendig forurening fra transporten. 

De fleste af ourchoices produkter er fra danske producenter. 

Er du fra vejle området, så husk at du også har mulighed for at købe vores produkter i fysisk butik hos Fabrikanterne (Nørregade 63, 7100 Vejle)

IMG_5260
IMG_5271

7. Miljøvenlige lys

Levende lys er en af de traditioner, som bare hører til julen og de mørke måneder generelt. Det giver en helt speciel stemning, som bare ikke helt bliver det samme med fx. LED-lys. 

De klassiske stearinlys er desværre ikke særlig gode for vores indeklima. De udsender skadelige partikler, som kan have skadelige effekter på vores lunger. Der findes heldigvis mere miljøvenlige løsninger – og det er bl.a. bivoks lys.

Bivoks lys er en helt naturlig ressource og har også den gode egenskab, at det renser luften ved at udsende negative ioner. 

8. Sæt grænser for forbruget

Start juletiden ud med at sætte dig ned sammen med din familie og tage en snak om hvad der egentlig er nødvendigt, og hvad I faktisk slet ikke har brug for. På den måde kan du ofte skære en del ned på forbruget.

9. Genbrugspakkeleg

Pakkeleg – sindssyg sjov og hyggelig tradition, men alt for ofte ender man med en eller anden pakke, som man ikke kan bruge til noget alligevel. Og måske ender de bare direkte i skraldespanden. Kæmpe ressourcespild. 

Lav i stedet en pakkeleg med brugte ting fra hjemmet. Det kunne fx være en god bog, en vase eller andet pynt som du ikke længere bruger, legetøj eller hjemmelavet pebernødder.

10. Undgå madspild

I december måned smider vi i Danmark mad ud for 1,1 milliarder kr. Det er jo helt vanvittigt.

Undgå madspild ved at lave madplaner og vær’ skarp på hvad I egentligt kan spise. I juletiden har vi en tendens til at købe ALT for meget mad – for der skal jo ikke mangle noget. 

Forsøg at være mere bevidst omkring jeres madindkøb. Behøver du virkelig at bage 10 forskellige slags småkager, lave æbleskiver og konfekt? Eller kunne du måske nøjes med en af tingene? Eller i hvert fald lave eller købe mindre mængder.

Zero,Waste,Christmas,Holidays.,Reusable,Shopping,Bag,With,Green,Spruce

Vi håber at vores 10 tips kan give dig lidt inspiration og eftertanke til hvordan julen kan gøres mere bæredygtig – uden at gå på kompromis med hyggen. 

Fejr en bæredygtig jul med dine kære fyldt med glæde og omtanke for vores miljø og lad os sammen skabe en højtid med nye bæredygtige traditioner, der spreder glæde både for os og vores planet. 

Glædelig jul fra ourchoice.

Tina Müller

– ourchoice –

Flere nyheder

Shampoobar

Shampoobar

Opdag den naturlige magi med shampoo barer. Læs mere om hvorfor shampoo barer er blevet så populære.

læs mere