Bambus – den uudtømmelige ressource
Vi fører et bredt udvalg af bambusprodukter, alt sammen med fokus på at skabe et bedre klima
2. januar 2021

Hvorfor er bambus så godt?

Udover at være et super lækkert materiale af høj kvalitet, er bambus også et af de mest bæredygtige materialer at producere og udvinde. Bambus har blandt andet et minimalt CO2-aftryk i hele sin livscyklus samt en enormt høj væksthastighed, hvilket gør bambus til en genial vedvarende ressource.

Det er godt for planeten!

Bambusplantager har en positiv effekt på CO2-udledningen, idet bambus absorberer fem gange mere CO2 end almindelige træer, og bambus er dermed CO2-neutralt fra spire til nedbrydning.
Bambus gror desuden uden brug af pesticider, kunstig gødning eller herbicider, samt uden behov for kunstig vanding, hvilket bidrager til et sundt økosystem og en sund og glad planet. Du bidrager derfor til at mindske CO2-udledningen og til at passe på vores planet, når du vælger bambus. Produkterne du finder på ourchoice er helt naturlige og uden nogen form for overfladebehandling.

Der er fart på arten

Bambus har en meget høj væksthastighed, hvilket betyder, at planten vokser lynhurtigt op igen efter høst. Faktisk er bambus den hurtigst voksende plante på jorden og visse arter kan vokse op til 1 meter i døgnet. Dermed er det ikke langt fra at du med et godt øje kan se bambussen vokse.

Efter blot 3-4 år er en bambus klar til at blive høstet med en højde på omtrent 30 meter, og bambussen er nu klar til at blive forvandlet til bæredygtigt bestik, beklædningsgenstande og bambussugerør. 
Til sammenligning kan det nævnes at fyrretræet, som er den mest brugte træsort i Danmark, høstes i en alder af 80 år med en tilsvarende højde på 30 meter. 

På den måde er bambus et vigtigt alternativ til blandt andet traditionelle træmaterialer.

Desuden har bambussen den fordel, at plantens rodnet bevares ved høst, og således sætter planten selv nye skud med det samme. På den måde lider skovvæksten ikke under bambussens voksende eftertragtelighed, idet der lynhurtigt vokser nye planter frem og cyklussen starter igen.

En stabil indkomst for de lokale dyrkere

Bambusplantager giver en stabil indkomst for de lokale dyrkere, idet bambussen kategoriseres som landbrug, hvor de lokale dyrkere kan høste bambus jævnligt (med en rotation på 3-4 år). 

Endvidere kan de lokale dyrkere høste og spise bambusskuddene, og idet bambussen gror uden at kræve særlig meget vand, er den optimal i lande, hvor vand er en mangelvare. 

Produktionen af bambusprodukter fra ourchoice er netop en del af et projekt, hvor det er vigtigt for ourchoice, at de familier som høster og producerer også arbejder under ordentlige forhold. Ourchoice er dermed med til at sætte standarden for arbejdsforholdene i landet og arbejdernes lønninger.

Bambussens egenskaber

Udover at være det bæredygtige valg, er bambus tilmed et ekstremt slidstærkt og fornuftigt materiale. Bambus er markant stærkere end de fleste træsorter samt plastik. F.eks. er bambus næsten dobbelt så slidstærkt som fyrretræ. 

Overfladen på bambus besidder antibakterielle egenskaber, idet planten indeholder visse olier, som hæmmer væksten af mikroorganismer. Dette er med til at gøre bambus til det optimale valg for ourchoice til fremstilling af blandt andet genanvendeligt bestik og sugerør. Desuden er det med til at bringe bambusprodukterne fra ourchoice op på et meget højt kvalitetsniveau, hvilket der lægges stor vægt på, for at sikre en længere levetid på produkterne.

Flere nyheder