Sådan laver du dine egne bivoks wraps

Det er hyggeligt at arbejde i køkkenet sammen med børnene og den øvrige familie, og her er en god ide til hvad I kan lave.

Bivoks wraps bruges til  indpakning af alle typer mad. Dog bør man ikke bruge det til fersk kød. Brug bivokswraps som låg på din skål, gryde eller tallerken. Eller har du en halv agurk, så pak enden ind i bivoks wrap og den vil holde sig længere.

Skift altså dine plastposer, plastfolie og staniolpapir ud med et bæredygtigt stykke bivoks wrap.

Bivoks wrappen er antibakteriel, som er en naturlig evne den får fra bivoksen. Olien gør wrappen smidig og tilsætter du fyrtræs harpiks, får wrappen en klistret effekt som gør at den “låser” sig om maden.

Når du bruger bivoks wraps, får du en indpakning som maden kan “ånde” igennem og det gør at den holder længere og holder maden frisk.

Hvis du har fået mod på at lave dine egen bivoks wraps, så finder du her opskriften og to forskellige fremgangsmåder

Hvad skal man bruge

Hvad skal man bruge

Bivoks wraps kan laves på forskellige måder og dermed kan der være lidt forskelligt, der skal bruges. Jeg vil vise dig en budgetudgave og en mere luxusudgave.

Udstyr som er gældende for begge udgaver:

  • Ovn eller strygejern. Brug ikke dit fineste strygejern, men måske du skal ned og kigge efter en i den lokale genbrugsbutik.
  • Rent bomuldsstof i sengelinnedkvalitet og gerne økologisk
  • En ren pensel, men igen ikke den nye dyre lakpensel, men find en ny og gerne en madpensel med naturhår eller find en via dette link: Pensel til bovokswraps.
  • Bagepapir
  • Snor og knapper
oliedryp
18044_Bisatd_Beewraps XL_2

luksusudgaven.

Det der gør det til en luksusudgave er at der er tilført Jojobaolie, som er en fin og dejlig olie som blødgører stoffet, så det er fleksibelt. Samtidig er der tilført fyrtræsharpiks, som gør at wrappen kan ”klistre” sammen og det der gør at den holder godt fast om maden.

Til en 30x30cm stof i linnedkvalitet skal der bruges flg:

  • 14g (ca 5 teskefulde) bivoks
  • 5g (ca 2 teskefulde) Jojobaolie
  • 14g (ca 5 teskefulde) Fyrtræsharpiks
  • 30x30cm økologisk bomuldsstof

Mængderne kan variere lidt alt efter stoffets tykkelse og kvalitet, så prøv evt. med et mindre stykke.

Budgetudgaven.

En hurtig måde at lave bivokswraps på er budgetudgaven. Den store forskel er at den lidt dyre Jojobaolie er skiftet ud med Kokosolie og harpiksen er sparet væk. Kokosolien har lettere ved at smelte væk, da den har et lavt smeltepunkt og uden harpiks, har man ikke den klistrende effekt. Jeg kan derfor anbefale at påsy en snor og en knap, så man i stedet kan binde wrappen sammen.

Til en 30x30cm stof i linnedkvalitet skal der bruges flg:

  • 14g (ca 5 teskefulde) Bivoks
  •   5g (ca 2 teskefulde) Kokosolie
  • 30x30cm økologisk bomuldsstof

Mængderne kan variere lidt alt efter stoffets tykkelse og kvalitet, så prøv evt. med et mindre stykke.

18010_Bistad_Beewraps SML_1

Fremgansmåde.

Der er to (måske flere) måder at forarbejde bivokswraps på.

Man kan enten bruge en ovn til at smelte voks og olie ind i stoffet, eller man kan bruge et strygejern.

Bivokswraps med strygejern

  • Sæt varmen på strygejernet som hvis du ville stryge bomuld.
  • Sørg for at stoffet er rent og tørt.
  • Bred et stykke bagepapir ud på bordet og læg stoffet ovenpå.
  • Smør med en pensel den angivne mængde olie ud på stoffet, så godt det kan lade sig gøre (det fordeler sig bedre når det bliver varmt)
  • Riv bivoks på et rivejern i den angivne mængde og fordel det ud over stoffet (husk at få det helt ud i hjørnerne)
  • Drys harpiks ud over stoffet. Husk igen at få hjørnerne med.
  • Læg et andet stykke bagepapir over stoffet.
  • Stryg nu ovenpå bagepapiret til voks og olie er trukket ind i stoffet og husk igen her at få hjørnerne med. Sørg for at stryge mest ind mod midten, da man ellers kan komme til at skubbe for meget voks og olie udenfor stoffet.
  • Når du er færdig, tager dupapiret af og hænger stoffet til tørre og for at køle det af. PAS PÅ for stoffet er varmt når det skal hænges op, så brug evt. en tang eller en madpincet.

NB! Ved budgetudgaven, påføres ingredienserne på samme måde.

18044_Bisatd_Beewraps XL_1

Bivokswraps i ovn.

  • Sæt ovnen på 150 grader.
  • Sørg for at stoffet er rent og tørt.
  • Bred et stykke bagepapir ud på en bradepande og læg stoffet ovenpå.
  • Smør med en pensel den angivne mængde olie ud på stoffet, så godt det kan lade sig gøre (det fordeler sig bedre når det bliver varmt)
  • Riv bivoks på et rivejern i den angivne mængde og fordel det ud over stoffet (husk at få det helt ud i hjørnerne)
  • Drys harpiks ud over stoffet. Husk igen at få hjørnerne med.
  • Sæt bradepanden med stoffet i ovnen og lad det ”bage” ca. 5 min.
  • Tjek om alt er som det skal være og at voks og olie fordeler sig som det skal.
  • Brug evt. din pensel til at fordele voks og olie lidt bedre, husk igen hjørnerne
  • ”Bag” det ca. 5 min mere.
  • Når du er færdig, tager du papiret af bagepapiret og hænger stoffet til tørre og for at køle det af. PAS PÅ for stoffet er varmt når det skal hænges op, så brug evt. en tang eller en madpincet.

 NB! Ved budgetudgaven, påføres ingredienserne på samme måde.

Hvis wrappen trænger til at blive frisket op

Hvis wrappen trænger til at blive frisket op

  • Du har nu lært at lave bivoks wraps
    De vil på et eller andet tidspunkt trænge til at blive gjort rene og det er ligeså nemt som din alm. opvask.
    • Læg wrappen på bordet eller i vasken og vask dem af som var det en tallerken. Brug koldt eller lunkent vand og alm. opvaskemiddel.
      Hvis der bruges for varmt vand vil det forkorte levetiden, da voksen og olien hurtigere vil blive vasket ud af stoffet.
    • Efter vask hænges de til tørre, og når de er tørre er de igen klar til at pakke mad ind på en bæredygtig måde.
  • På et tidspunkt trænger bivoks wrappen måske også til en opfrisker.
    • Dette gøres ved at påføre lidt ekstra bivoks, olie og evt harpiks og så ellers bruge strygejernet eller ovnen, præcis som du gjorde, da du lavede en ny.  Nu behøver du bare ikke at påføre så meget.
  • Jeg håber du bliver glad for dine nye bivokswraps. Hvis du synes det hele er for besværligt, kan du købe færdige her hos ourchoice. Følg linket direkte ind til vores bivoks wraps.


Vi ses
Tomas
ourchoice

18044_Bisatd_Beewraps XL_1

Tomas Jepsen

– stifter af ouchoice

close

Synes du at det kan være mega svært at være bæredygtig?

ourchoice hjælper dig med inspiration til hvordan du nemt kan tage små skridt som gir store ændringer, helt nede på jorden.

Vi sender dig gode tips du kan bruge i din hverdag, det er jo ikke spam:)

Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.